tirsdag den 27. marts 2012

SMS afstemninger i klassen

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg har ventet på en mulighed for at kunne lave afstemninger og meningsmålinger på en smart og anonym måde, hvor eleverne også synes det er sjovt.

Ventetiden er slut, i hvert fald for Powerpoint brugere med en Windows maskine (så er begrænsningerne også nævnt)

Shakespeak er løsningen.
Shakespeak er en plug in (tilføjelsesprogram) til Powerpoint for Windows (virker ikke på Mac) som i al sin enkelhed tilføjer en ekstra menulinje hvorfra du kan administrere afstemninger og kommentarmuligheder direkte i din Powerpoint præsentation.

Programmet er utrolig simpelt at bruge, du trykker på knappen "Add poll" formulerer spørgsmålet og giver et antal svarmuligheder, og så klarer programmet selv resten ved at tilføje et antal slides til din Powerpoint præsentation.

Det er gratis at bruge med indtil 20 respondenter pr, gang, har man brug for mere er der en mindre omkostning forbundet med det.

Shakespeak er en mulighed for at eleverne kan få lov at bruge deres mobiltelefoner i undervisningen, de kan også, hvis de ikke har fri SMS eller har glemt deres mobiltelefon, afgive deres stemme via Twitter eller på en hjemmeside.

Programmet opretter en instruktions slide hvor du kan se til hvilket DANSKE nummer der skal sendes SMS, eller hvordan man stemmer på alternative måder.

Under afstemningen kan man hele tiden se hvor mange stemmer der er afgivet, og når alle stemmer er registererede kører man blot videre til næste slide for at se resultatet.

Programmet giver også mulighed for at oprette en "kommentar slide" en tom slide hvor eleverne kan sende beskeder direkte til, enten via mobiltelefon eller via en computer, den besked eleven sender er på tavlen indenfor få sekunder, og der kan altså indsamles ANONYME tilkendegivelser fra eleverne på flere forskellige måder.

Jeg har netop mens denne blog bliver skrevet fået at vide fra Shakespeak at en Apple Keynote version er på vej, men næppe klar til publicering før 2013, men så er der noget at glæde sig til for Mac brugerne også.

Men som en konklusion:
Shakespeak er innovativt, intuitivt og giver dig som lærer en helt ny måde at involvere eleverne på.

Prøv det, det er gratis

torsdag den 15. marts 2012

Mere tech end tutor

Dette indlæg har intet med vores arbejde som techtutorer at gøre, men det er så blæret en gadget, at det fortjener et indlæg på bloggen.

Lad os tage et tænkt scenario:

A: Hej med dig, længe siden
B: Ja, men har du glemt at du skylder mig 400 kroner?
A: Åhh det var en skam, jeg har ikke lige kontanter på mig.
B: Pyt med det.. JEG TAGER DANKORT!

Scenario 2:

Du er ude at spise med dine venner, regningen kommer og der ryger 5 Dankort frem, tjeneren er stresset i forvejen, så du tager regningen på dit kort, men hvordan skal de andre nu betale?

Ikke noget problem, for DU TAGER DANKORT

Løsningen hedder Izettle, det er et svensk firma som har leveret an app til både Iphone og Ipad, når man har oprettet en gratis konto, og installeret App'en får man tilsendt en dongle som går i bundstikket på både Iphone og Ipad, denne dongle er intet mindre end en chipkort læser, og du kan nu tage betaling, som bliver øverført direkte til din konto, den eneste omkostning er transaktionsgebyret på 1,50 kr. + 2,75% af beløbet, altså samme gebyr som der normalt er på udenlandske kreditkort.
Ingen opstartsomkostninger, intet abonnement.. Lyder det som en reklame? Måske, jeg er i hvert fald forelsket i ideen, den kan bruges både privat og erhvervsmæssigt, og sparer en masse besvær for små erhvervsdrivende som ellers skal igennem en besværlig og kostbar proces med at lave indløsningsaftale og købe udstyr til kortlæsning.

www.izettle.com

LOVE IT!

fredag den 2. marts 2012

Det digitale skelet til biologi og idræt


I de gode gamle dage hvor alle ungerne hed Hans og Grete og lærerne var altvidende, var det store teknologiske fremskridt i biologilokalet et skelet på et stativ.
Selv om det virker meget gammeldags var det jo en måde at være visuel i undervisningen på, og derfor bruger mange skoler det endnu.

Men der var kun et skelet, og måske var der en plastik model af et hjerte som man kunne skille ad og prøve at samle igen. Spændende, men begrænsende.

Nu er teknologien kommet på banen og via Zygote body (et google datterselskab) kan man få både skelettet, hjertet, hjernen og musklerne ind i klasseværelset og bruge det i undervisningen.

Det fungerer ved at man starter med en mand eller kvinde med tøj på. Så er der i venstre side en slidebar hvor man skræller lag efter lag af personen. Vi kan komme ind og se på musklerne, som kan bruges i idræt, og vi kan komme længere ind og se ikke bare skelettet, men sener, blodårer, lever, nyrer, blindtarm og alle de andre dele vi mennesker består af.

Man kan pege enkelte del udog se dem i 3d hvor man kan komme ind og se hvad der sker i kroppen når vi fx. trækker vejret. Der er endnu ikke simulationer, hvor man fx., kan sætte hjertet igang, men mon ikke det kommer.

I mellemtiden kan vi også udvælge hele systemer som her fordøjelsessystemet og se hvordan det hele sidder sammen og fungerer.
Det er som at åbne motorhjelmen på en bil og kigge på det hele, men her kan du se gennem delene og du får ikke olie på fingerene.

God fornøjelse